Marts 2020

Marts 2020

Storm over Vibo - og arbejdsdagen nærmer sig.


Vinterens storme er suset over landet. Stranden er blevet vasket pænt ren for planter - til gengæld holder hjelmen godt fast og trækker længere ned på stranden. Så vidt vides er der ingen større træer, der er blevet fældet i stormen - men naturligvis er grene blevet rusket af. Tak til vores opsynsmand Rene for at sende billeder.



Arbejdsdag 18. april - Naturen på strandgrundene 

 

Vi mødes som vanlig kl. 9 på Strandvejen ud for den østlige fællesgrund, hvor opgaverne gennemgås og fordeles.

 

​Arbejdsdagen ligger lidt senere i år, så mon ikke Østgrunden er i god vækst, så den kan blive slået og revet af på arbejdsdagen. Vi fik godt fat i de genstridige roser i klitterne sidste år, men de skal også følges tæt, så vi undgår kraftig nyvækst.  

 

Vi vil naturligvis besigtige grundene forinden, så der er klare planer på dagen.

 

I er som altid velkomne til at medbringe​ godt værktøj som ​hakke, spade, grensaks, evt trillebør og greb. Vi sørger for foreningens grej inkl de gode river, buskrydder, presenninger og de nødvendig trailers​.

 

​Bestyrelsen​ serverer som vanligt kaffe og læskende drikke til de tørstige.

 

Du kan bare møde op - eller tilmelde dig her. 

 

Frokost, fotos, og fantastiske historier

 

Dagen afsluttes dagen med den gode traditionelle, ”improviserede” fælles frokost for dem, der har lyst. Tag gerne mad med til vores fælles buffet.

 

Men samtidig vil jubilæumsudvalget gerne benytte lejligheden til at indsamle gode historier og fotos til et jubilæumshæfte. Kom gerne ind til Kristina Bockhahn, Vibo Skovvej 20, hvor redaktionsgruppen gerne høre fantastiske historier eller tager kopier af dine fotos.

 

Husk har mulighed for at tilmelde dig her 

 

Historiske billeder - Typehuse fra 60'erne


Mange af Vibo's sommerhuse er typehuse. Familien Mortensen på Dæmningen havde gemt et gammelt nummer af Populær mekanik, med tegninger og fotos. Måske er jeres families hus med i hæftet. Vi har scannet en masse af billederne og de ligger her.


Vi indsamler løbende billeder fra lodsejerlaugets medlemmer. Pt. ligger de sorteret efter Syd, Nord, Stranden. Billederne er til en vis grad i kronologisk rækkefølge.


Hvis du har et gammel foto album så tag et billede af de gamle fotos med din mobiltelefon og send dem til bestyrelsen@viboplantage.dk.

Det vil være en MEGET stor fordel, hvis du navngiver billederne med årstal, adresse, motiv, f.eks. “1969, Dæmningen 5, På vej til stranden”.


Jubilæumsfesten


Der er en dejlig stor interesse for jubilæumsfesten den 25. juli. Pt. er der godt 180 på den foreløbige tilmelding, så der bliver bestilt et telt, hvor vi alle kan være. Jubilæumsudvalget kommer snart med en plan for dagen og den endelige tilmelding til festen. Du kan læse mere om generalforsamling og jubilæumsfesten her.


Foreningens  vedtægter giver ikke mulighed for fuld foreningsbetaling af hele arrangementet. Derfor planlægges en vis egenbetaling (”sommerhuspriser”) af festaftenens mad og drikke. Jubilæums-komiteen arbejder med er en voksen- og børne pris  for maden (helstegt gris fra grill med tilbehør), selv-medbragt vin, hjemmebag til dessert. Øl, vand og kaffe/te gives af foreningen. Der er ikke truffet endelig beslutning endnu.



Hvis du bor nær stranden så tænk på …

 

At du meget gerne kan gøre en indsats på din egen grund.


Hybenroser udgør et voksende problem i klitten og opfordrer alle til at hjælpe med at holde dem nede på egen grund. I kan læse Naturstyrelsens vejledning her. 


Tilsvarende kan rodskud fra bævreasp være et problem. De kan sætte rodskud 20-50 meter væk fra hovedtræet. Overvej om du har bævreasp på din grund. Og hvis du går en tur på strandgrundene er du mere end velkommen til at trækket rodskud op. Tak. Læs mere her om problem planter.