Nu står midsommeren - og forhåbentlig en solrig sommerferie for døren. Med de mange nye regler for rejser, kan vi nok forvente, at Vibo Plantage vil summe af liv.
Når vi er mange sammen, er det værd at huske på de regler vi har, netop for at Vibo plantage skal være et godt sted at være. I kan læse dem alle sammen her. Husk f.eks. at tage hensyn til naboer ved ikke at støje for meget, ikke bruge motorværktøj efter 17 - og slet ikke om søndagen, parkere bilen på grunden osv.
Midsommer har den smukke tradition med bål - bare ikke i Vibo Plantage, hvor det er forbudt at tænde bål. Årsagen er simpel: de fleste steder er jorden sammenpresset tørveagtig. Når der først går ild, f.eks. i tørt græs eller fyrretræer, brænder jorden også - og er så godt som umulig at slukke. Så pas godt på. Måske kan i få en lige så hyggelig Sankt Hans aften med levende lys.
Bål på stranden er teknisk set også forbudt, fordi der er for kort afstand til at reglen om “200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksning m.v. og brandfarlige oplag”. Der ligger flere stråtækte huse, strandgrundene er meget tørre og der er massere af nåletræer. Derfor er både bål og fyrværkeri farligt i Vibo Plantage og på stranden. I kan læse Vestsjælands Brandvæsens regler her- og lovgivningen her
Hegn og veje
De nye vejbump er blevet lagt og vi håber at de dæmper hastigheden, som foreningens medlemmer ønskede. Til efteråret vil der, som planlagt, blive plantet i vejsiden, for yderligere at motivere til nedsat hastighed. Pt. er der mange der “undgår” vejbumpene ved at køre ud i siden. Og det er jo ikke meningen.
Bestyrelsen har været på plantagevandring og må konstatere, at der er en del gennembrud i hegnet indtil nabo plantagen. Bestyrelsen kontakter Skærby og visse huller vil blive tilplantet.
Naturen
På grund af det tørre forår har der været ganske lidt vækst på strandgrundene. Men lad os nu se, hvordan sommerens tilvækst bliver. Der er stadig planlagt arbejdsdag lørdag den 22. august. Vi håber at Corona situationen er så god, at mange kan deltage.
Jubilæumsfest og Generalforsamling
Vores traditionelle generalforsamling i juli er udskudt, på grund af Corona, til Lørdag den 10. oktober. Samtidig er Jubilæumsudvalget i fuld gang med at planlægge den store fest, og generalforsamling, der vil blive afholdt lørdag den 31. juli 2021. Den kommer I til at høre meget mere om.
Gode historier og historiske billeder
Vi efterlyser stadig gode historier og gamle billeder. Send hvad du har til bestyrelsen@viboplantage.dk. I kan se hvad der er blevet indsamlet her.
Herunder er en lille samling af hvad vi har af gamle billeder fra standen.
God sommer til jer alle
Copyright @ All Rights Reserved
bestyrelsen@viboplantage.dk