Problem planter

Bævreasp og havtorn sætter rodskud

Et stort problem i naturen er planter, der sætter rodskud. Faktisk har naturvejlederen Jørgen Stoltze skrevet en fin artikel i Landliggeren om “Smukke planter du kommer til at bande langt væk” .

Han nævner bl.a bævreasp. Den var en populær plante til hegn tilbage i 1950’erne og 1960’erne, for den vokser så dejligt hurtigt, men den sætter rodskud i op til 20-50 meter fra modertræet. Hvis i går på den østlige strandgrund kan i måske se de mange rodskud. Men forhåbentlig kun lidt endnu. De flinke naboer til strandgrundene er gået i gang med at bekæmpe bævreaspens modertræer.

Derfor er det også værd at overveje, hvis man har et bævreasptræ på sin grund: om det nu er tiden til at udskifte det.

Mange er på det seneste faldet for den dekorative havtornebusk, hvis bær både er velsmagende, sunde og smukke. Men pas på: havtorn sætter også rodskud, og hvis den først har fået fat, kan den være næsten umulig at komme af med igen. Her er en vejledning i dyrkning og bekæmpelse af havtorn.

Rynket rose spreder sig på stranden

Strandens pt. største problem er rynket rose. Mange forbinder sommer og strand med den skønne duft fra denne rose – eller eftersommeren med hyben marmelade. Men den er ekstremt aggressiv, og den spreder sig fra strandgrundene bag klitten og helt ud i klitten. Den spreder sig både med rodskud og frø.

Store områder af Sjællands nordkyst og Jyllands vestkyst er blevet svært tilgængelige og med meget lidt dyreliv på grund af denne plante. Odsherred Kommune har igangsat en del initiativer for at bekæmpe rosen.

Da strandgrundene er vores private lodder (deraf Vibo Lodsejerlaug) er det foreningens (dvs. vores alle sammens) opgave at bekæmpe roserne.

Det bedste, du kan gøre, er, at fjerne rynket rose fra din egen grund – især hvis du har en grund nær stranden. Miljøstyrelsen har f.eks. en meget praktisk og grundig vejledning, som du kan læse her. Du kan også læse fyrpasser Knud Hammekens erfaringer med mekaniske og kemiske bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af rynket rose på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Gyvel skal bekæmpes så den ikke blomstrer

Den europæiske gyvel, som kan blive 2-3 meter høj, spreder utroligt mange frø - der kan ligge i jorden op til 50 år.

Gyvel er særdeles problematisk, fordi den spreder sig både med frø og rodskud. Værst er at den forsurer jorden, så de naturligt forekommende planter får det svært.

Efter et voldsomt “udbrud” af gyvel i slutningen af 1970erne har vi bekæmpet dem med alt fra geder til klipning, opgravning m.v. Men på grund af de store frøbanker i jorden oplever vi bl.a i milde vintre at de spirer voldsomt. Endnu værre er det, at hvis jorden forstyrres for meget, f.eks. med opgravning, så får frøbankerne lys og luft - og begynder at spire.

Det er helt afgørende at gyvel holdes nede, så de ikke når at sætte blomster og dermed frøstande.

Sådan bekæmpes gyvel:

• Roden trækkes op. Lodsejerlauget har flere såkaldte Bigfoot der er velegnede til det
• Erfaringen er, at det er nemmest at trække yngre planter op (det kan gøres med hånden) - eller planter der ikke tidligere er blevet klippet
• Planten klippes ned
• Erfaringen er, at de skyder hurtigt igen - og bliver sværere at trække op
• I plejen af strandgrundende går vi derfor over til at skære roden over
• Roden skære af under jordniveau og toppen fjernes
• Det kan enten gøres med en skarp spade (og virkelig gode muskler) eller med en buskrydder med skær. 
• Det er afgørende, at roden skæres af under jordniveau - ellers skyder den hurtigt igen.

Gyvel er kendt for sine smukke gule blomster - som mange insekter elsker. Men deres frøkapsler kan ligge i jorden og blive ved med at spire. Unge gyvelplanter kan trækkes op med rod eller skæres af under jordoverfladen.