Januar 2020

Januar 2020

Vejbump, internet og fest i Vibo


Først lidt om jubilæumsfesten den 25. juli. Tak for de mange svar - og til jer der ikke har svaret endnu, kan i hjælpe planlægningsudvalget ved at svare hvor mange medlemmer, børn, børnebørn og andre venner af Vibo, i tror der kommer.

Klik gerne her på denne helt og aldeles uforbindende tilmelding. 


Læs alt om festen på hjemmesiden

her 


Vejbump & Fibia


Efter en masse mails frem og tilbage med myndighederne er vejbumpene på Vibo Hovedvej godkendt. Der vil, efter myndighedernes anvisning, blive opsat skilte på Vibo portalen med varsling af bump samt 20 km hastighedsbegrænsning. Vejbumpene bliver etableret når Fibia er færdige med at grave - i løbet af foråret.


Fibia er i gang med at installere fiber og det har givet en del opgravninger, bløde rabatter - og at stenene der blokerer Vibo Sydvej er blevet fjernet. Formanden er i kontakt med Fibia, der lover at alt bliver genetableret.


Vejbump Skærby


Vejbumpet i Skærby, lige før portalen, har efter klager fra beboere været til høring i kommunen. I den forbindelse skrev Bestyrelsen til kommunen, at vi som accepterer vejbump men påpegede også, at visse biler har problemer med at passere de eksisterende vejbump og at vi forudsatte, at vejbumpene skal være opmålte og godkendte til den skiltede hastighed. Vi har endnu ikke hørt fra kommunen, hvor vi bl.a bad om dokumentationen af opmåling foretaget af enten vejmyndigheden eller akkrediteret opmåling instans.