Vision for Vibo Plantage
Strandgrundene skal fremstå fastholdt i den tilstand, hvori de uændret befandt sig frem til 1960’erne. Fra dette tidspunkt er der sket en tiltagende overgroning af invasive arter som gyvel og rynket rose. Desuden har forsuring næret en uhensigtsmæssig overgroning af græs.
Strandgrundene skal fremstå med en meget mager sandbund uden trævækst, men med en flora, som karakteriserer de to naturtyper: grønsværsklit og klithede, som begge arealer består af.
Grønsværsklitten, som er arealet nærmest havet, har en lav, rigt varieret og karakteristisk flora, fx vild stedmoder og liden klokke, blodrød storkenæb, vild timian og limurt.
Klitheden er karakteriseret ved udbredt lyng, foruden områder med rensdyrlav og karakteristisk flora på den sandede bund, fx gul evighedsblomst, blåmunke og harekløver.
I grønsværsklitten trives på vestgrunden den nikkende kobjælde, som Odsherreds Kommune er forpligtet til at bevare.
Strandgrundene er desuden hjemsted for fredede dyrearter som markfirben og hugorm.
Timian og lyng tiltrækker bier og sommerfugle.
Strandgrundenes sårbarhed kan nødvendiggøre en regulering af færdslen til stranden over dem. I øvrigt er såvel klitter som strandgrunde beskyttet af bestemmelser i Vibo Lodsejerlaugs ordensregler.
Erfaringer og metoder - 2024
Gennem årene har vi fået mange erfaringer og vi afprøver stadig nye metoder.
Disse planter bekæmper vi aktivt
Hybenrose
Hybenrose eller rynket rose er smuk og dufter af sommerhus - men skal meget gerne fjernes. Den kvæler al anden vegetation og spreder sig uhæmmet. Man kan grave dem op eller slå dem. Når der er nye skud, så hiv roden op – og du vil opdage, hvor langt den har spredt sig vandret under jorden. Det vigtigste er at blive ved, indtil den ikke skyder mere.
Bævreasp
Bævreasp eller poppel var en populær plante til hegn tilbage i 1950’erne og 1960’erne, for den vokser så dejligt hurtigt, men den sætter rodskud i op til 20-50 meter fra modertræet. Hvis I går på den østlige strandgrund, kan I måske se de mange rodskud. Derfor er det også værd at overveje, hvis man har et bævreasptræ på sin grund: om det nu er tiden til at udskifte det.
Bævreasp fjernes bedst ved at skære en ring i barken ca. 1-2 meter oppe. Dermed udpiner man træet langsomt. Hvis man blot skærer træet ned, vil det begynde at skyde endnu voldsommere.
Erfaringen fra en lodsejer er:
Vi ringer dem ca 30 cm over jordhøjde og i et bånd på 20 til 30 cm.
Sav forsigtigt rundt i barken i den ønskede højde.
Derefter kan barken tages af med en dolk eller anden skarp kniv.
På meget tynde træer kan barken forsigtigt skrælles af uden at man saver først.
På de tykke træer er det ikke nemt.
Sørg for at komme helt ind til det hvide ved..hvis der er den mindste stump bark tilbage, så vil træet danne ny bark og gro videre.
Vores erfaring er, at træet går ud i løbet af 1 til 2 år.
Og vigtigst..vi har ikke set rodskud ved de træer, som vi har ringet.
Nedenfor ses to eksempler på bævreasp der er blevet ringet korrekt.
Gyvel
Den europæiske gyvel, som kan blive 2-3 meter høj, spreder utroligt mange frø - der kan ligge i jorden op til 50 år.
Gyvel er særdeles problematisk, fordi den spreder sig både med frø og rodskud. Værst er at den forsurer jorden, så de naturligt forekommende planter får det svært.
Efter et voldsomt “udbrud” af gyvel i slutningen af 1970erne har vi bekæmpet dem med alt fra geder til klipning, opgravning m.v. Men på grund af de store frøbanker i jorden oplever vi bl.a i milde vintre at de spirer voldsomt. Endnu værre er det, at hvis jorden forstyrres for meget, f.eks. med opgravning, så får frøbankerne lys og luft - og begynder at spire.
Det er helt afgørende at gyvel holdes nede, så de ikke når at sætte blomster og dermed frøstande.
Sådan bekæmpes gyvel:
Copyright @ All Rights Reserved
bestyrelsen@viboplantage.dk