August

August 2019

Fællesskab - vejbump - fest og velkommen


Vibo Lodsejerlaug er et fællesskab omkring både de strandgrunde vi har i fællesskab - og vores veje.


På generalforsamlingen, der som altid holdes den sidste lørdag i juli måned, vedtog vi i fællesskab både at få vejbump på Vibo Hovedvej og at foreningens 75 års jubilæum skal fejres ved en fest i 2020. Læs mere i referatet her og se billeder fra generalforsamlingen, hvor vi sagde farvel til vores formand gennem mange år, Jens Kaare Byrnak - og velkommen til vores nye formand Aksel Bjørke. Samtidig fik bestyrelsen to nye medlemmer; Susanne Kitaj og Karen Probst.


En væsentlig del af fællesskabet er at vedligeholde strandgrundene og sikre den sarte natur. 


Efteråret fælles arbejdsdag i Vibo er Lørdag den 7. september 2019 kl 9-12.

  

Vi mødes kl. 9 på Strandvejen ud for den østlige fællesgrund.

 

Bestyrelsen har været rundt og besigtige hegn og grunde mv. og har besluttet, at vi får Jack til at slå begge grunde, så vi på arbejdsdagen kan rive og køre det afklippede væk. Han skal dog kører udenom gyvelen på vestgrunden, så vi på arbejdesdagen manuelt kan få ryddet ud i de mange gyvel, som er vokset frem. Når vi bare slår dem kommer de igen igen. Hvis vi er mandskab nok, kan vi give roserne i klitten en tur til…

Hvis du selv tager godt værktøj med, som fx spade, grensakse eller trillebør, vil det være en fordel, ud over det fælles grej.

 

Bestyrelsen serverer som vanligt lidt til de tørstige til pausen og til frokosten.

 

Vi afslutter dagen med den gode tradition med en improviseret fælles frokost, for dem der har lyst. Tag gerne mad med til vores fælles buffet.

 

Vi aftaler tid og sted på dagen.

 

Husk handsker!

 

Vi glæder os til at se Jer.

 

Gamle billeder

 

I forbindelse med jubilæet er vi i gang med at indsamle gamle billeder fra plantagen. I kan se et par eksempler her og en hel masse billeder her.

 

Hvis du har et gammel foto album så tag med din mobil telefon et billede af de gamle fotos og sende dem til bestyrelsen@viboplantage.dk.

Det vil være en MEGET stor fordel, hvis du navngiver billederne med årstal adresse motiv, f.eks. 1969 Dæmningen 5 på vej til stranden.

Copyright @ All Rights Reserved

bestyrelsen@viboplantage.dk