December

December 2018

Fartdæmpning, fiber og mobil


Nu hvor året lakker mod enden og et nyt år banker på - banker fremtiden også på Vibo Lodsejerlaug’s dør.


En af de store ændringer i Vibo Plantage er den planlagte fartdæmpning af Vibo Hovedvej. Bestyrelsen er i fuld gang med at undersøge mulighederne for vejbump. Pt. er vejbump til høring hos de berørte lodsejere, inden vi går skridtet videre og ansøger kommunen om tilladelse. Vi vender tilbage så snart som muligt med informationer om, hvordan den endelige løsning bliver.



Fibernet eller ej


Hurtigt internet er der mange der nyder, når de f.eks. streamer TV. Andre klarer sig fint med den internetforbindelse de kan trække via de gamle telefon kobberledninger. Elselskabet SEAS/NVE har et internet-fiber selskab, Fibia, der har sat en masse aktiviteter i gang for at få så mange som muligt til at tilmelde sig fibernet inden den 6. januar. Det er op til den enkelte lodsejer at tilmelde sig. Det kan ske her. Der har dog været kritiske røster fremme i pressen om kommunen samarbejde med Fibia, bl.a fra sommerhusejere. Det kan i læse om på sn.dk.



Mobil dækning


Når vi nu er ved det digitale, så modtager vi jævnligt forespørgsler om man ikke kan få en bedre mobildækning i Vibo Plantage. Især i visse områder, bag stranden, er der problemer med dækningen. Kommunen har gennem flere år gjort en større indsats for at få mobilselskaberne til at sætte flere mobil-master op. Det er endt med en samfinanciering af fire ekstra master, hvor den første er blevet sat op. I kan læse mere om det på kommunens hjemmeside.


Fra bestyrelsens side kan vi desværre ikke gøre mere end der allerede er gjort gennem FSNR for at forbedre mobildækningen. Det bedste de berørte lodsejere kan gøre er, at kontakte deres mobilselskab, så de bliver opmærksomme på problemet.


I kan læse mere på Energistyrelsens hjemmeside om hvad man kan gøre for at forbedre mobildækningen. Her kan man også downloade en brochure med 11 gode råd til at forbedre mobildækningen.


Med disse nyheder fra Vibo Lodsejerlaug ønsker vi jer alle en god jul og godt nytår.

Copyright @ All Rights Reserved

bestyrelsen@viboplantage.dk